Enhver kan i princippet risikere at blive mistænkt, anholdt, afhørt og sigtet af politiet. Faklen har derfor bedt tidligere forsvarsadvokat Erling Andresen om at formulere et sæt korte og klare oplysninger om de relevante rettigheder og retningslinjer under sådanne omstændigheder ...

Hvis politiet henvender sig til dig, har du pligt til, hvis politiet forlanger det, at opgive navn, adresse og fødselsdato, men intet derudover. Det er meget muligt, at politiet vil kontrollere disse oplysninger, og derfor bør man, også af denne grund, altid sørge for at være tilmeldt folkeregistret. Ud over navn, adresse og fødselsdato har ingen pligt til at give oplysninger til politiet. Det gælder, hvad enten politiet har mistanke om, at du selv har begået noget ulovligt, eller grunden til politiets henvendelse er et ønske om at få din forklaring om andres eventuelle ulovligheder (vidneforklaring).

Hvis en ønsket afhøring drejer sig om en ren bagatelsag, kan det være praktisk straks at afgive forklaring. Det kan spare tid og ulejlighed. Er sagen af nogen betydning, kan det i første omgang være klogest at nægte at afgive forklaring, hvad enten det drejer sig om en forklaring som sigtet eller en vidneforklaring. Det kan navnlig i det første stadium af en sag være vanskeligt at overskue sagens omfang og betydning både for dig selv og for andre. Er det dig selv, der er under mistanke, kan din nægtelse af at afgive forklaring være en grund til, at du straks bliver sigtet, anholdt og indbragt til nærmeste politistation. Du skal have oplyst tidspunktet for anholdelse, og hvad du sigtes for. Også under turen til politistationen skal politifolkene naturligvis respektere din nægtelse af at afgive forklaring. Enhver »hyggesnak« skal derfor afvises. Selv om anholdelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader, kan du risikere under konfrontationen med politiet at føle dig provokeret. Bevar i så fald roen. En aggressiv holdning fører ikke til noget godt.

Hvis det trækker op til en anholdelse, f.eks. under en demonstration, hvor der er mange mennesker til stede, bør du gøre, hvad du kan for at få navne og adresser på vidner til begivenheden. Vidnerne er nu ved hånden. Senere kan det være vanskeligt eller umuligt at finde frem til de pågældende.

Hvis du i en sådan situation ikke selv bliver sigtet, men overværer en kammerats anholdelse, og du kan se, at han ikke selv får mulighed for at kontakte vidner, kan du selv straks samle navne og adresser på tilstedeværende, der har overværet det skete og er villige til at give forklaring herom.

Politiet kan foretage kropsvisitering af en anholdt person. Der er fastsat nærmere bestemmelser herom, bl.a. skal undersøgelsen, hvis den kan føles blufærdighedskrænkende, foretages af personer af samme køn som den undersøgte eller af sundhedspersonale.

Hvis du bliver indbragt på en politistation, skal politiet uden ugrundet ophold give dig lejlighed til at underrette dine nærmeste pårørende eller andre relevante personer, f.eks. din arbejdsgiver, om anholdelsen. Dog kan det nægtes dig, hvis der efter sagens konkrete omstændigheder er grund til at antage, at du derved vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at foranledige spor fjernet eller advare eller påvirke andre. Hvis hensynet til efterforskningen gør det påkrævet, kan underretning foretages af en polititjenestemand.

Som sigtet har du som allerede nævnt altid ret til at nægte at udtale dig. Politiet har pligt til at oplyse dig om denne ret. Det er indlysende, at det i mange tilfælde, måske de fleste, kan være rigtigst at afgive forklaring, i andre tilfælde klogest at tie. Det er op til én selv at træffe denne beslutning. Det er ikke muligt at give nogen vejledning på dette punkt. Er du i tvivl, kan du forlange tilkaldt en forsvarer, som du kan drøfte dette og andre spørgsmål med. I øvrigt skal politiet vejlede dig også om denne ret. Det vil næsten altid være muligt for politiet at finde en forsvarsadvokat, som kan komme til stede med kort varsel. Der findes en vagtordning for beskikkede forsvarere. Du har også mulighed for selv at vælge en forsvarer, men kan så ikke regne med hans øjeblikkelige fremmøde. Hvis sagen har politiske undertoner eller udspringer af en faglig konflikt, må du være opmærksom på, at ikke enhver forsvarsadvokat har forståelse for sagens politiske eller faglige betydning.

Du kan på et hvilket som helst tidspunkt under en afhøring kræve, at din forsvarer er til stede. Men du skal ikke regne med, at din forsvarer altid har tid. Hvis du under et forhør føler dig presset af politiet, kan du standse afhøringen og gøre dens fortsættelse afhængig af forsvarerens tilstedeværelse.

Forklaringens væsentlige indhold skal tilføres en rapport og særlig vigtige dele gengives så vidt muligt med dine egne ord. Der skal gives dig mulighed for at gennemlæse rapporten, og har du rettelser eller tilføjelser, skal disse medtages. Du skal af politiet gøres bekendt med, at du ikke har pligt til at underskrive rapporten, og det bør du kun gøre, hvis du er absolut sikker på, at din forklaring er gengivet loyalt, og intet af betydning er udeladt. Hvis du ikke er løsladt inden 24 timer efter anholdelsen, skal du fremstilles for en dommer. På dette tidspunkt vil du få en beskikket advokat, som kan vejlede dig.

Når eller hvis en sigtelse frafaldes, skal du have underretning herom. Hvis du har været tilbageholdt, kan du kræve, og som hovedregel også få, erstatning. Kravet skal fremsættes inden to måneder fra underretningstidspunktet.

De foran beskrevne regler vedrører straffesager og omtaler først og fremmest en sigtets rettigheder og politiets pligter.

Til slut skal blot gentages, at også vidner kan nægte at afgive forklaring, før sagen kommer for retten. Men over for dommeren er der pligt til at vidne, og falsk forklaring kan straffes.

Erling Andresen