"Stabilitet i Mellemøsten" har i årtier været kode for status quos klæge kage: en bund af rettighedsløse arabere og en top af vestligt støttet diktatur. Det glæder mig, at Kasper Støvring i sin kronik i Politiken 19. marts toner rent flag og bedyrer, at vi bør værne om denne kage "i vores egen nationale interesse", som endvidere kan forstås som "varme i radiatorerne" og færre indvandrere i vores dagligdag. Det gør vi ifølge den skaldede konservativist bedst ved foreløbig at slå koldt vand i blodet og indtage en misbilligende skepsis over for den "revolutionsromantik", der slår sine folder netop nu.

Det glæder mig, for dermed viser Kasper Støvring klart og tydeligt, hvor fjernt han befinder sig fra ethvert nobelt menneskeligt hensyn til noget som helst. Endvidere bekræfter han, at visse mennesker kun har tandhjul i hovedet til én tanke, der kværner sine møjsommelige rotationer uanset om hele verdens nyhedsstrøm så tæppebomber den med modbeviser 24 timer i døgnet. For Støvring hedder aksiomet, at muslimske samfund aldrig bliver civilisationsbyggere som os, men altid har krumsabler et sted i bagtankerne.

Når derfor praktisk talt hele den arabiske verden rejser sig i massiv vrede over den påtvungne "stabilitet" (der giver os varme i radiatorerne), og kræver demokrati og menneskerettigheder, må der nødvendigvis stikke noget under (måske har Enhedslisten bestukket CNNs tolke?). Dette kampråb fra hundredetusinde opadvendte munde sætter jo med eet vores borgerlige hjemmeopinion i skammekrogen, som i årtier har postuleret muslimernes selvvalgte formørkelse og fortiet den geopolitiske undertrykkelse, der udgår fra Washington.

Når det viser sig umuligt at benægte, at befolkningerne selv ved, hvem der sidder på dem, og dermed er mere oplyste end til det niveau, danske kommentatorer har sigtet på for deres publikum, må svaret komme prompte og være des mere fanatisk fornægtende: NEJ, de er ikke som os, vi havde aldrig gjort det samme, "universalismen" er falsk, de vil ondt, de er sindssyge, du kan ikke forstå dem og de kan ikke forstå dig!

Når derfor også enhver kursorisk gennembladning af verdenshistorien entydigt demonstrerer, at islam om noget korrelerer positivt til civilisationens fremmeste dyder, fred, social ansvarlighed og overbærenhed med fremmede skikke, modsat kristendommen der i samme lys tager sig ud som en nekrotiserende infektion, er der for Støvring intet at gøre andet end omhyggeligt at undlade omtale af en verden før 1979 og håbe den går. Det historiske argument punkterer hele kulturkonservatismens agenda og må derfor aldrig, aldrig tages op.

Og jo, den går jo nok, for Støvrings publikum fodres dagligt af hundrede Støvringer, der nu er modeltypen på "intellektuelle" i debatten, åndsforsnottede, nervøst plirrende hvalpe fulde af falsk overlegenhedsfølelse over for en kulturgrund, de ikke forstår, og en verden, der bevæger sig hurtigere end de bryder sig om. De galper om liberalistisk renæssance midt i kapitalismens globale sammenbrud, hyler om olieinteresser midt i klimasammenbruddet, og klynker om muslimers umenneskelighed, netop som den arabiske verden kæmper sin fødselskamp og vejrer uafhængighedens morgenluft.

Det bedste man kan sige om dem er, at de måske ikke erkender, hvor fremmelige nazister de havde været i 30'erne, og at de forhåbentlig snart har kendt deres dage.

Morten Nielsen
Kilde: BørreBlog, 20.3.2011