Da statsministeren retter ind efter Dansk Folkepartis rocker-brutalitet, er irakiske børn fanget i et ingenmandsland uden fremtid. De og deres forældre er pint med psykiske sår og traumer. De er det, fordi statsministeren først i alliance med præsident Bush påførte det irakiske folk de uskyldiges lemlæstelse. Og dernæst fordi han vendte ryggen til de afmægtige ofre, så regeringen kunne fastholde sin hellige alliance med bødlerne i Dansk Folkeparti.

Og som om det ikke var skændsel nok, klynger regeringen sig fortsat til Dansk Folkeparti. Så skamløst agerer magthaverne over for dem, som besættelsen af Irak og krigens dæmoni har påført en katastrofal livsskæbne. Men se, om politiet af den grund jagter statsministeren og Pia Kjærsgaard. Supporter-regeringen og dens rocker-parti betror os endda frimodigt, at deres religion er den bedste i verden. Den er lige så prima som dansk bacon og dansk smør. Og den er lige så naturlig som dansk påklædning og det danske håndtryk. Hvis man ikke kender den danske regerings Krarup-kristendom og kan sin kristne danmarkshistorie på fingrene, har man ingen ret til at opholde sig i den danske rocker-borg. Sådan har de stærke altid vist deres foragt for de svage.

Der er kun ét håb for de magtesløse, fornedrede og mishandlede på asylcentrene. De må bede til, at den ny amerikanske præsident er den forandring, som verden længes efter.

Under valgkampen blev Barack Obama spurgt, hvad der for ham er det centrale i kristendommen. Og han hældte ikke dåbsvand ud af ørerne lige som Pia Kjærsgaard og statsministeren og den altid ekstraordinært hellige integrationsminister Hornbech. Barack Obama citerede tværtimod et udsagn af Jesus, som udtrykker noget, der er dybt fundamentalt for enhver meningsfuld religion: "Hvad I gør mod én af disse mine små, det gør I mod mig."

Det er, hvad I derfor skal spørge de kristne politikere om: "Hvordan kan I forene jeres kristendom med at pine og tvangsudvise medmennesker på flugt?"

Som kristne politikere vil de sidde på deres trygge bagdele og beordre, at irakerne endnu engang mishandles. Og de vil fryde sig over, at de endnu engang indkasserer stemmer fra de dumme, de indskrænkede, de stupide og de selvgode. Og det vil de gøre, fordi regeringens selvopfundne og dansksindede Gud altid holder med regeringen. Eller udtrykt i regeringens ny-sprog: godhedsindustrien har Fanden skabt.

Derimod kræver ondskabens politiske håndværk ingen skaber. Ondskabens love sørger regeringen og dens rocker-parti for selv at udstede.

Vi må derfor sætte vort håb til den amerikanske præsident, og det mirakel kunne end ingen vove at drømme om for få måneder siden. Vi appellerer derfor til de irakiske myndigheder om at dele det samme håb for verden og ikke samarbejde med den danske regering og ikke følge den danske rocker-model for mishandling af afmægtige og livstruede mennesker.

At sige nej til den danske regering vil være en solidarisk og humanistisk holdning. Først vil regeringen nemlig lokke de irakiske myndigheder med penge, og siden vil den true med repressalier. Den vil rase over Islam, og den vil hyle af arrigskab, hvis den ikke får sin vilje.

Men vis den danske regering, at Islam er en stolt religion, der tør trodse den danske supporter-regering og de rockere, der skamløst kalder sig for Dansk Folkeparti. De er intet andet end racistisk ugræs, der er føget over hegnet. De er ransmænd, der har stjålet vores Danmark og vores fædreland.

Flemming Chr. Nielsen
Faklen.dk, 16.3.2009 / tale til demonstration ved Iraks ambassade, 14.3.2009