At folketingskandidaten Asmaa Abdol-Hamid bebuder, at hun vil optræde med tørklæde fra Folketingets talerstol, hvis hun bliver valgt ind, har vakt ubegribelig opsigt. Søren Krarup (DF) sammenligner tørklædet med hagekorset og har således effektivt skræmt både katolske nonner og min gamle vestjyske bedstemor fra at søge valg til Folketinget.

Men værre endnu: Sladderen går om, at Asmaa Abdol-Hamid ikke vil give hånd til mænd. Hvad er det for en opførsel? Siger vi ikke altid her i landet goddag med et håndtryk? Jo, men vi burde undlade det? Ikke for at gå over til den skik at bukke ydmygt eller forlange, at mænd smasker hinanden på kinden, som visse statsledere har for uvane. Nej, kunne vi ikke klare os med et høfligt nik?

I hvert fald er der jævnlige undersøgelser, som viser, at svækkede hospitalspatienter dør som fluer, fordi læger og sygeplejersker ikke sørger for at vaske hænder. Da de i kraft af deres profession tilmed må antages at være mere bevidste om personlig hygiejne end de fleste (bortset fra Pontius Pilatus), tør jeg knap tænke på, hvordan det forholder sig med fingrene hos de politikere, der ustandselig har hænderne stukket ned i noget snavs.

Hvad har for eksempel Søren Krarup sidst beskæftiget sig med? Altid noget, han selv opfatter som snask og urenhed, så hvor mange ulækre bakterier risikerer han ikke at have siddende på hænderne fra de mugne papirer, der er gået igennem hans fingre? Måske er der endda folketingsmedlemmer, som pr. refleks sutter på fingeren, før de vender et blad i en lovtekst.

Helt tilsvarende er der undersøgelser, der afslører, at intet i denne kultiverede verden er så beskidt som vore dørhåndtag. At lægge dem under mikroskop og vise resultatet i tv ville nødvendigvis kræve en indledende advarsel til sarte seere, så alt i alt er det vist indlysende, at håndtrykket er en overset smittekilde i et samfund, hvor vi troede fortidens uhumskheder grundigt udryddet. Vi tillader trods alt ikke, at folk indlogerer sig, hvor de ikke har adgang til en form for toilet, og så vidt jeg har forstået, ligner gaderne i København ikke som i 1800-tallet en grebning på landet. Dagligt tvinges vi til at gribe om andres kolde, klamme, isnende eller feberhede labber uden at ane, hvor labben befandt sig for 15 sekunder siden.

Af høflighed deler vi bakterier og svampevækster med hvem som helst og galer op, hvis nogen har andre vaner. De vaner kan selvfølgelig være religiøse, moralske eller noget helt tredje, men usunde er de under ingen omstændigheder og hidrører måske fra samme kilde som den særhed, at muslimer og jøder ikke må spise svinekød. Nej, for det rådner hastigt i lande med et varmt klima. Ja, undskyld, men en menneskehånd kan være lige så bedærvet som en gammel svinekotelet.

Så alt i alt er der grund til at klappe i hænderne over, at Asmaa Abdol-Hamid har givet anledning til stor ståhej. Måtte vi nu bare tage konsekvensen deraf og for fremtiden lære at holde nallerne for os selv.

Flemming Chr. Nielsen
Kristeligt Dagblad, 1.5.2007