Nogle gange overtrumfer sund fornuft i den grad lovlydighed, at det er direkte farligt at overholde loven. Alene, fordi alle forventer, at du bryder loven i moderat omfang.

Hvad om man efter en arbejdslørdag i børnehaven eller boligforeningen opgav det udførte arbejde til Skat? Hvilket man vel i lovens forstand bør, men dette er et eksempel på regler, der er så tilpas åndssvage, at Skat heller ikke gider beskæftige sig med den slags tilfælde. Ikke i udgangspunktet farligt, men denne i princippet ansvarlige borgeradfærd vil af alle blive opfattet som dybt asocial. Sådan et pedantisk røvhul! Kun få ville betvivle, at vedkommende havde en psykisk lidelse. Og lidt farligt er det, thi hvis betalte håndværkere skulle udføre det arbejde, 40 dedikerede forældre (nogle med håndværkerbaggrund) kan få fra hånden på en arbejdslørdag, ville det være ubetaleligt for de fleste offentlige institutioner, der så måtte lade legepladsen forfalde til fare for de børn, der skal bruge den.

Men nu til det virkelig farlige: cyklister bør i mange situationer svinge til højre ved rødt lys, nemlig der, hvor der er cykelsti på den vej, der svinges ind på. Alle andre forventer nemlig, at man gør det, og når der er gode oversigtsforhold, er det i virkeligheden 100% sikkert. Hvis man bliver holdende og afventer grønt, vil alle andre cyklister formode, at man skal lige ud, og man risikerer, at de støder sammen, vælter ud på vejen og får kraniet knust af en sættevogn. Og det er altså kun i stærkt begrænset omfang muligt at sætte igang på en cykel, samtidig med at man rækker armen ud, så man kommer alligevel til at bryde loven.

Blot et par dagligdags eksempler på, at når loven er dårlig, så ikke bør men skal den brydes. Det kunne man jo let have fundet langt mere politisk interessante eksempler på, for eksempel er det ulovligt at skjule flygtninge, der er gået under jorden. Men i de ovenstående konkrete, praktiske tilfælde turde det være åbenbart, at et argument om, at man er forpligtet til at overholde loven, ikke holder generelt.

Der burde derfor være en juridisk mulighed for at forsvare sig i sådanne sager ud fra strengt pragmatiske grunde. Vedtager folketinget en lov om, at det skal være forbudt at gå med kniv, jamen så gælder den lov desværre ikke, hvis man er dykker, for det ville være et sikkerhedsmæssigt problem, hvis man ikke kunne have en kniv med til at skære sig fra af fiskenet eller lignende.

Og har man skjult en flygtning, man kan påvise er i fare ved en udvisning, så skal man have lov til det, uanset hvor meget Udvisningsservice så er kommet frem til noget andet.

Se DET ville være domstolsuafhængighed!

Kristian Beedholm
Kilde: Beedholm Bander, 6.7.2010