På politiets internetsider kan vi bl.a. læse nedenstående opfordring til at lægge pres på alle landets internetudbydere for at få dem til at bruge politiets og Red Barnets såkaldte »børnepornofilter«:

»Test om din internetudbyder anvender blokeringsordningen over for billeder eller film af seksuelle overgreb på børn. Filteret virker ved, at internetudbyderne blokerer for adgangen til internetadresser, som Rigspolitiet er bekendt med indeholder børnepornografi«.

Bemærk, at ovenstående oplysninger er usande eller i hvert fald upræcise:

• Filtret anvendes til blokering af adgangen til internet-adresser, som politiet formoder indeholder børnepornografi, eller som de mistænker for at indeholde børnepornografi.

• Der er flere eksempler på, at almindelige pornosider og sågar helt ikke-pornografiske sider er havnet i filtret.

Det fremgår også, at »computergenerede gengivelser med virkeligt eller fiktivt indhold kan også vurderes som utugtige«. Er der ikke en masse grænsetilfælde her – japanske manga, for eksempel? Faktisk virker det ikke særligt betryggende, at internetsider fra nu af skal kunne bortcensureres, bare fordi en tilfældig embedsmand på sit kontor vurderer, at dens indhold er »utugtigt«.

Virkeligheden er, at dette »børnepornofilter« ikke kan beskytte et eneste barn mod overgreb. Til gengæld opnår det noget helt andet, nemlig at vænne borgerne til en rutinemæssig forhåndscensur af internettet, som håndhæves under henvisning til det »fælles bedste«.

Børneporno er i den forbindelse kun en spydspids. Pladeselskaberne har allerede været fremme og krævet censur af alle internetsider, der »kunne antages« at indeholde materiale lagt ud i strid med ophavsretten, og EU-parlamentet og ministerrådet henstiller, at myndighederne og industrien skal »undersøge muligheden for at etablere filtre, der forhindrer internetadgang for data, der krænker den menneskelige værdighed«.

Hvad betyder det? Er almindelig pornografi en »krænkelse af den menneskelige værdighed«? Er gyserfilm? Hvad er ikke?

Mulighederne er endeløse, og hvis censuren som det danske »børnepornofilter« kan fungere på forhånd, uden nogen indblanding fra retssystemet, uden domfældelse eller bevisførelse, er det svært at se, hvor det skal ende.

Sandheden er, at hvor ubehageligt et fænomen børneporno end er, er det næsten lige så ubehageligt at se det misbrugt som løftestang til en generel censur af internettet, som både pladeselskaber og magtsyge politikere allerede håber på at få generaliseret.

Carsten Agger
Faklen.dk, 31.3.2008
Kilde: Aarhus Stiftstidende, 27.3.2008.