Den 24. marts begik ca. 100 unge på Nørrebro venstrefløjens største politiske brøler i dette årti – de angreb Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, med tomater og sten – en enkelt drev det endog til at sparke hende, da hun sad i sin taxa.

Meget, meget modigt – kun 100 mod én. Og ualmindelig heldigt for højrefløjens hidsige krav om strengere straffe, ualmindelig heldigt for politiets krav om flere midler og beføjelser, og ualmindelig heldigt for PET, der har fået foræret den perfekte undskyldning for de indtil for nylig så kritiserede og i alles øjne fuldstændig grundløse overvågninger af venstrefløjen …!

Det ekstreme højre har fået foræret en uvurderlig propagandagave. Til lykke, Pia.

Hele den farlige pøbelmentalitet, som kendetegner talrige højreekstremistiske grupperinger i Europa i dag, har Pia Kjærsgaard formået at manøvrere sig effektivt uden om med Dansk Folkeparti, så det parti, der står for Danmarks absolut mest modbydelige, præfascistiske politik, med held har kunnet profilere sig over for befolkningen som noget nær det pæneste, fornuftigste og almindeligste borgerlige parti.

Og hvad er vel farligere?

De nazistiske gadedrenge er afskyet af befolkningen – ligesom alle stormtropper, der overfalder sagesløse i flok, næsten altid vil være det – men den glatpolerede kulturchauvinisme, der sniger sig ind på de socialdemokratiske ministertaburetter, og den regulære småfascisme, der er pakket ind i Dansk Folkepartis søde spejderdrenge, gennemfører som det naturligste i verden den mest opportunistiske og umenneskelige indvandrer- og flygtningepolitik i dansk efterkrigstidshistorie.

Og hvad er vel farligere?

Den i lovgivning og pressehetz voksende racisme, som systematisk fremføres af selv høflige opinionsdannere og beslutningstagere i den mest uskyldige indpakning, er selvfølgelig den virkelige slægtning til de fascistiske stormtropper, som vi har set og frygtet så meget i dette århundrede – men før vi får folk til at indse denne fare, er det tåbeligste af alt, om venstrefløjsaktivister netop kopierer det selv samme lette stormløb.

Er det os ikke absolut magtpåliggende at lirke den humanistiske pointe ind i hovedet på befolkningen, at alle mennesker er mennesker, uanset farve, tro, politisk overbevisning og etnisk tilhørsforhold? At også minoritetsgrupper skal have præcis samme rettigheder som alle andre, at alle er lige for loven – og er det os ikke magtpåliggende at bekæmpe enhver fascistisk tendens til det modsatte?

Og er det ikke netop højrefløjens taktik at være de fleste, de stærkeste, de magtfuldeste mod de færreste og de svageste? Er det ikke dét, vi bekæmper? Så lad os da fremover aldrig nogen sinde igen benytte højrefløjens midler i vor kamp mod højrefløjen, at vi ikke uforvarende skal fremme højrefløjens egen tankegang – lad os aldrig igen falde for fristelsen til i flok at overfalde et menneske.

På vegne af Faklen, men også på vegne af venstrefløjen (og gid andre må sige noget lignende på samme diffuse politiske størrelses vegne): Undskyld, Pia Kjærsgaard! Lige så lidt som noget andet menneske, hvad enten det er en somalier, en biker eller en autonom, er det heller ikke rimeligt, at du skal angribes af en stor flok modstandere – uanset om det er med sten eller tomater. Undskyld, at frustrerede unge fuldstændig tabte hovedet og åbenbart var for små til at klare dig ord mod ord, men måtte ty til en fysisk styrke hundredfold din egen!

Dermed selvfølgelig ikke være sagt, at vi ikke forstår frustrationen hos de unge på Nørrebro, og selvfølgelig har deres frustration vores fulde sympati, ligesom så mange aktioner fra engagerede politiske aktivister herfra har det. Og selvfølgelig er det den omsiggribende hetz mod indvandrere og flygtninge fra højrefløjen, regeringen og store dele af pressen, som i sidste ende skabte denne konfrontation. Men det undskylder ikke et overfald, hvor der er 100 mod én.

Og hvem ved, hvilke tiltag højrefløjen får gennemført på denne lette foræringssejr? Pia Kjærsgaard og Søren Krarup har allerede presset propagandacitronen til det yderste og med sædvanlig kynisme benyttet episoden til at mistænkeliggøre fuldstændig uskyldige somaliere. TV-speakeren i TV-Avisen samme aften gav også et uhyggeligt fingerpeg, da han konstaterede, at det var »et direkte angreb på demokratiet«, og rettede følgende spørgsmål til vor justitsminister: »Kan man udelukke, at politiske partier står bag det her?« og »Kan det ikke vise sig, at der skal mere til end bare en politimæssig undersøgelse?«

Jo, med et fingerknips er den »neutrale«(!) DR-journalist, Sten Bostrup uden videre parat til at promovere hele det fascistiske magtregister, ganske som de unge konsekvent kaldes »autonome« – en mytisk størrelse på linje med »rockerne«. De bliver aldrig defineret, og de kan således behændigt skydes alt i skoene og derfor legitimere hvad som helst fra myndighedernes side.

Tænk blot, hvad vi så ofte har oplevet fra denne kant – uden nogen anledning overhovedet. Frank Jensen må virkelig have klappet i sine hænder – næsten lige så højlydt som PETs chef og Dansk Folkepartis pressechef.

Lad os håbe, at ingen nogen sinde igen risikerer at forære dem deres egen lille »Rigsdagsbrand« …

Faklen