Faklen bebuder sagsanlæg mod den danske stat for at have overtrådt den Europæiske Menneskeretskonvention, der forbyder tvangsarbejde, og FNs menneskerettighedserklæring, der bl.a. kræver lige løn for lige arbejde.

I den Europæiske Menneskeretskonvention, EMRK, som Danmark har underskrevet og forpligtet sig juridisk på, hedder det bl.a.:

Artikel 4, stk. 2

Ingen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde.

I FNs menneskerettighedserklæring, som Danmark har underskrevet og forpligtet sig juridisk på, hedder det bl.a.:

Artikel 4, stk. 2
Ingen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde.

I FNs menneskerettighedserklæring, som Danmark har underskrevet og forpligtet sig juridisk på, hedder det bl.a.:

Artikel 23
1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse og om fornødent tillige andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

Artikel 24
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden og til periodisk ferie med løn.

Faklen har rettet henvendelse til advokat Peter Hjørne, som har indvilliget i at føre sag for domstolene om den danske stats overtrædelser af afgørende rettigheder i de ovennævnte artikler i FNs menneskerettighedserklæring og EMRK.

Formuleringen af sagens specifikke juridiske aspekter forestås således også af Peter Hjørne, men foreløbig lyder kernen i påstanden, at retten til arbejde og til beskyttelse mod arbejdsløshed, som stipuleres i FNs menneskerettighedserklæring, artikel 23, stk. 1, i den udformning, som den kommunale jobaktivering har fået af regeringen, uomtvisteligt krænker fire andre rettigheder i artikel 23 og 24, samt forbudet mod tvangs- og pligtarbejde i EMRK, artikel 4.

En tvangsaktiveret kontanthjælpsmodtager i Danmark har ikke altid ret til »frit valg af beskæftigelse« (artikel 23, stk. 1).

En tvangsaktiveret kontanthjælpsmodtager i Danmark har ikke altid ret til »lige løn for lige arbejde« (artikel 23, stk. 2).

En tvangsaktiveret kontanthjælpsmodtager i Danmark har ikke altid ret til at »danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser« (artikel 23, stk. 4).

En tvangsaktiveret kontanthjælpsmodtager i Danmark har ikke altid ret til »periodisk ferie med løn« (artikel 24).

Danmark efterlever ikke forbudet mod tvangsarbejde: »Ingen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde.« (EMRK, artikel 4, stk. 2).

Det er vor klare opfattelse, at Danmark overtræder EMRK, artikel 4, stk. 2, samt at retten til arbejde og til beskyttelse af beskæftigelse (FNs menneskerettighedserklæring, artikel 23, stk. 1) ikke kan ophæve de ovenfor nævnte fire rettigheder i artikel 23 og 24, dels fordi »ret« ikke er det samme som »pligt«, dels fordi erklæringen afslutningsvis i artikel 30 understreger: »Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.« Man kan altså ikke påberåbe sig menneskerettigheder som grundlag for at suspendere andre menneskerettigheder.

Det er hensigten, at sagen skal føres hele vejen gennem det danske retssystem for om nødvendigt at ende ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Advokat Peter Hjørne kan kontaktes gennem Faklen for yderligere kommentarer til sagen.

Faklen